Lad mig præsentere SELMA !
Det nyeste medlem af vores
hundefamilie. Selma har vi købt hos Jette Schallerts
nystartede kennel Bernerdotte. Jeg havde mange og
lange overvejelser om jeg overhovedet ville fortsætte
med Bernere efter Bläsis tidlige død, men en gang
Berner altid Berner. Og samlet set har vi jo været
meget heldige med vores. Jeg valgte at købe hvalp hos
Jette fordi jeg ved at hun har lagt et kæmpe arbejde
i at udvælge forældredyrene, ja og så også lidt
fordi jeg kendte hende i forvejen. Det var et rigtig
godt valg i mere end en forstand, for Selma har
virkelig fået en på opleveren mens hun boede hos
Jette. Noget der har gjort livet meget lettere for os
nu.
Selma er bare så smuk og dejlig. Ikke
bange for noget som helst, nysgerrig, lærenem og
kælen. Kan man forlange mere. Selvfølgelig har der
været smuttere ind imellem. Det er jo ikke medfødt
at vide at man altså ikke må tage ting fra bordene,
eller at det måske ikke lige er alle mennesker man
møder på gaden der har lyst til at hilse. Vi har
heller ikke altid helt den samme mening om hvad man
må tygge i, men vi øver os og det hele skal nok
falde på plads.
Køreture i bilen var lidt et problem
i starten. Det var ok når Emily eller Canelle også
var med. Men at sidde bag i bilen helt alene, nej tak.
Så hylede Selma som en anden sirene. Det meste af
Sjælland må have kunnet høre os. Og jeg frygtede at
blive meldt til politiet for dyremishandling. Efter
mange små daglige smutture blev det heldigvis bedre
og bedre, og nu elsker hun at komme med i bilen, også
alene.
Selma var bedste venner med Canelle
fra dag 1. De leger og hygger så det er en fryd.
Emily, der jo er en ældre dame, var knap så
begejstret. I starten prøvede hun ihærdigt at dæmpe
gemytterne. Nu har hun vist nærmest opgivet, med
mindre det bliver alt for vildt, for så får de to
ballademagere stadig tegnet og fortalt. Heldigvis er
det ikke noget ondt i Emily, men hun har pondus og
bliver respekteret.
Selma har gået på hvalpehold hos
Irene Liliequist. Det gik fint. Hun var opmærksom og
lærenem. Hun har også været med på Suså Berner
træningsplads, hvor jeg har trænet Canelle. Nu har
jeg fundet et andet hold til Canelle, så Selma kommer
på Suså's hvalpehold fra februar. Vi kan næsten
ikke vente.
Copyright
© Vian Mylstrup 2009
|