Oskar var vores første Berner Sennenhund, et valg vi aldrig har fortrudt.

Han var altid mors hund, og I mine øjne er han stadig den smukkeste berner der nogensinde har levet.

Som hvalp trænede jeg med ham på Køge træningsplads, men lydighed var ikke hans stærke side. Og heller ikke min dengang. Lidt udstillinger blev det også til. Han klarede sig pænt, men kom aldrig til tops. Det var tydeligt at han ikke kunne lide det, så den karriere blev kort.

Han var far til de 2 kuld hvalpe vi fik på Punky. De oplevelse kunne han vist godt have undværet. De små terrorister ville han absolut ikke tage noget ansvar for. Han boede nærmest ude i haven de to måneder hvalpene var her.

Oskar var altid en meget glad og blid hund. Han var stor, kraftig, stærk og fjollet, en rigtig "Leif Lalleglad", men alle elskede ham, især børn.

Oskar kom fint ud af det med andre hunde også hanhundene, bare de holdt "fingrene" fra hans piger, ellers vankede der tæv.

Da han blev en ældre herre, gik alting lidt langsommere. Han fik gigt, men kom fint rundt i hans eget tempo. Og han hoppede stadig op og ned ved havelågen når posten kom.

Oskar hadede vand, og især at blive vasket. Han kom aldrig i nærheden af badeværelset frivilligt, og stranden var han heller ikke videre begejstret for. Men i efteråret 1999 var vi alle på ferie I Schweiz , og en dag gik vi rundt I Bern. Det var meget varmt og Oskar begyndte at blive meget tørstig. Så vi fandt et vandtrug og forsøgte at få ham til at drikke fra det. Men Oskar hoppede op i truget med begge forben, for at køle sig. Nogen af de omkringstående fik sig en god latter der.

I februar 2001 blev Oskar pludselig gammel og meget træt og efter få dages sygdom, valgte vi at lade Oskar få fred. Det blev gjort hjemme og vi fik alle sagt farvel. Det var så sørgeligt, men alligevel smukt og rigtigt. Han var 11½ år gammel og træt af livet og det var tid nu.

Oskar vi vil altid tænke på dig med stor glæde og uendelig taknemmelighed.