Canelle er speciel, meget speciel. Hun blev født i et hul i en snefyldt mark i Alsace i Frankrig. Der var 8 hvalpe og et par stykker forsvandt bare. Og hvordan i alverden er hun så endt hos os i Danmark ? Jo det skete nemlig således. 

Geoff har en ven i England der hedder Jim. Jim har en kæreste, Isabelle, der havde et lille hotel i Ballon d’Alsace. Isabelle hentede 3 hvalpe hos en bonde i nærheden af hvor hun boede. Isabelles veninde fik den ene, en onkel den anden og Canelle beholdte hun selv. Det var så meningen at Canelle skulle være hotelhund. Problemet var bare at Canelle er en meget livlig pige. Så hun hoppede op af hotellets gæster og gnavede lystigt i inventaret. Resultatet blev at Canelle nærmest blev lænkehund i stedet. Hun tilbragte det meste af dagen bundet til et udhus i gårdspladsen. Om natten sov hun i sin kurv i et kælderrum. Det var ikke nogen god løsning på problemerne, langtfra. Situationen blev bare værre. Hver gang Canelle blev sluppet løs gik hun nærmest amok af indestængt energi. Hun hoppede og dansede op af folk, bed i bukseben og jakkeærmer og havde det også med at stikke af. Hun var nærmest umulig at gå i snor med, fordi hun ruskede som en vanvittig i snoren hele tiden. Sådan kunne det måske have fortsat i årevis, men så skete der, heldigvis, noget i sommeren 2005. Jim og Isabelle blev enige om at Isabelle og Isabelles lille datter Emma skulle flytte over til Jim i England. Hotellet blev sat til salg, men hvad med Canelle ?  Hun kunne ikke komme med. Isabelle forsøgte at få hende afsat i Frankrig, men ingen ville eller turde binde an med opgaven. Og der kom vi så ind i billedet. Vi havde besøgt Jim og Isabelle på hotellet i sommeren 2004, og vi havde haft Emily og Bläsi med. Isabelle spurgte os derfor om vi ikke ville overtage Canelle. Vi kunne bare ikke sige nej. Så i September 2005 rejste vi alle 4 til Frankrig for at hente Canelle. 

Og, jo, det har været noget af en udfordring, men egentlig er det gået meget nemmere end jeg havde frygtet. Det eneste der sådan set ”var galt” med Canelle var at hun manglede kærlighed og faste rammer. Vi var meget bange for at hun ville forsøge at stikke af hele tiden, men det er kun sket ganske få gange. Hun har taget et par ture på egen hånd i landsbyen, når hun så ikke gider det merer, kommer hun tilbage og forsøger at brydeind i haven igen. Nu føler hun at hun er en del af familien, så hvorfor stikke af. Hun har underlagt sig Emily, der er alfa-hunden her, totalt. Der har været en hel del arbejde med at luse ud i hendes dårlige vaner, men hun er lærenem, og det er faktisk gået over forventning. 

Ifølge Isabelle er Canelles mor en Berner, faderen står lidt hen i det uvisse. Isabelle påstår ar det var en Schweizisk Berner der var på besøg. Min teori er at der har været en Border Collie inde i billedet, for Canelle ligner bestemt ikke en vaskeægte Berner. Hun har et brunt og et meget lyseblåt øje. Tynde ben, spinkelt hoved, underlige ”knækører” og en utroligt busket oprullet hale. Hun er meget livlig og hurtig. Hun har det med at løbe i forvejen, lægge sig ned og vente og løbe igen når man er udfor hende. I starten syntes jeg ikke ligefrem at hun var pæn, mildest talt. Men efterhånden som tiden går bliver hun pænere og pænere. Nok fordi jeg ikke længere ser på hende med ”Berner-øjne”, nu er hun er jo bare Canelle, en af vores tøser. 

Canelle har faktisk vist sig at være en udmærket lydigheds-hund. Hun er hurtig og lærenem. Jeg skulle bare lige vænne mig til at hun ikke ligefrem har Bernerens afslappede temperament. Hun kommer hurtigt til at kede sig, der skal ske noget hele tiden. Agility er lige hende, hun elsker at springe og klatre.